Ny i Videbæk Indre Mission

Er du ny i missionshuset?
At træde ind i et nyt fællesskab kan være spændende – og lidt nervepirrende. I missionshuset ønsker vi, at du hurtigt skal mærke, at her er plads til dig. Du behøver ikke kende nogen på forhånd eller vide, hvordan det hele foregår – du er hjerteligt velkommen, præcis som du er.
Vi gør vores bedste for at tage godt imod nye, men hvis vi ikke lige får øje på, at du er ny, håber vi, du har mod på selv at række ud. Bare et lille “hej” – så skal vi nok tage den derfra.
Ofte er det én enkelt person, du først taler med – og vi håber, det bliver starten på flere gode relationer. Vi vil nemlig gerne hjælpe dig med at finde netop det fællesskab, der passer til dig. Det kan være, du er ung, børnefamilie, enlig, ny i troen eller bare nysgerrig. Uanset hvem du er, tror vi, der er en plads til dig her.
Du skal ikke være alene ret længe.
Du kan se i vores kalender, hvad der sker i huset, eller om et af de mange fællesskaber er noget for dig.