Tjenester

I fællesskabet ønsker vi at tage hånd om hinanden – med nærvær, omsorg og praktisk hjælp. Under overskriften tjenester finder du forskellige måder, hvorpå vi tjener hinanden og vores lokalsamfund – med hjerte, hænder og bøn.
Samtale, forbøn og sjælesorg
Livet rummer både glæde og smerte. Har du brug for én at tale med, som lytter og beder sammen med dig, er du altid velkommen til at tage kontakt. Vi tilbyder fortrolige samtaler, forbøn og sjælesorg.
Diakoni-inspiration
Vil du gerne være med til at gøre en forskel for andre? Bliv inspiret til, hvordan det kan ske i praksis – både som enkeltperson og som fællesskab. Det handler om at se, hvad andre har brug for – og handle på det i kærlighed.
Besøgstjeneste
Et besøg kan lyse op i hverdagen. Som besøgsven er du med til at skabe nærvær og fællesskab for mennesker, der savner kontakt og samtale. Og har du selv brug for besøg, hører vi meget gerne fra dig.
Givertjeneste
Vores arbejde bæres af frivillige bidrag. Har du lyst til at støtte økonomisk, er du med til at gøre det muligt at drive fællesskabet, nå ud med evangeliet og yde omsorg i praksis.